Sportsskader og løbeskader Behandling på Østerbro i København

Skinnebenet, der gør ondt efter intervaller. Akillessenen, der er stiv om morgenen. Skulderen, der brokker sig efter wall balls. Vi træner selv – løb, Hyrox og styrketræning – og ved, hvor frustrerende det er, når kroppen sætter en stopper. Hos CORE på Østerbro får du behandling og en plan, der holder dig i gang.

5,0★★★★★Google-anmeldelser
RABRegistrerede behandlere
01Symptomer

De overbelastninger, vi oftest ser

De fleste sportsskader, vi ser i klinikken, er ikke akutte uheld, men overbelastninger, der er kommet snigende. Her er de mest almindelige:

Skinnebensbetændelse

Ømhed langs indersiden af skinnebenet, typisk hos løbere, der har øget mængden hurtigt.

Stiv akillessene

Senen over hælen er stiv og øm de første skridt om morgenen og i starten af løbeturen.

Smerter i knæet

På ydersiden ved løberknæ eller foran knæskallen ved hop, trapper og squat.

Skulder og overhead

Smerter ved pres over hovedet, wall balls eller bænkpres. Læs om skuldersmerter.

Ømhed under hælen

De første skridt om morgenen stikker under hælen og ind i fodsålen.

Albuen

Padel, klatring og pull-ups kan give tennisalbue eller golfalbue.

02Årsager

Hvorfor opstår sportsskader?

En overbelastningsskade opstår, når kroppen udsættes for mere, end den har nået at tilpasse sig. Det er sjældent træningen i sig selv, men måden den bliver doseret på. Tre klassikere:

i

For meget, for hurtigt

Et nyt program, et løb i kalenderen eller en ny sport, hvor mængden stiger hurtigere end sener og knogler kan følge med.

ii

For lidt restitution

Travle uger, dårlig søvn og få hviledage gør kroppen mindre robust over for den samme træning.

iii

Svage led i kæden

Manglende styrke i hofte, læg eller skulderblad betyder, at andre strukturer tager mere af belastningen.

03Behandling

Sådan behandler vi sportsskader på Østerbro

Vi tror ikke på at sende dig hjem med besked om at holde pause. Målet er at finde den træning, du kan lave nu, og bygge dig op til den, du vil lave.

Cupping som en del af en sportsmassage hos CORE
  1. 1

    Vi tester

    Vi tester det skadede område og resten af kæden – fx hofte og fod ved knæsmerter – og ser på, hvilke bevægelser og hvilken træning der provokerer.

  2. 2

    Vi behandler

    Vi behandler med sportsmassage, triggerpunktsbehandling, ledmobilisering og eventuelt akupunktur, cupping eller kinesiotape.

  3. 3

    Vi vejleder

    Du får øvelser, der bygger det skadede væv op, og en konkret plan for, hvordan du justerer og øger din træning.

Hvilken behandling passer til din skade?

04Det kan du selv gøre

Fire råd, når kroppen protesterer

Justér i stedet for at stoppe

Find den træning, du kan lave uden at forværre smerten. Cykling, svømning og styrketræning kan ofte holde formen ved lige.

Smerteskala som guide

Lidt ubehag under træning er ofte okay, hvis det er væk næste morgen. Bliver det værre dag for dag, så skru ned.

Byg gradvist op igen

Øg én ting ad gangen – distance, tempo eller vægt – og tag en lettere uge ind imellem.

Prioritér søvn og mad

Kroppen tilpasser sig træningen, mens du hviler. Søvn og nok energi er en del af træningen.

05 · Vigtigt

Hvornår skal du til læge først?

Ved akutte skader skal du altid starte hos lægen eller skadestuen. Søg læge – eller ring 1813 – hvis du oplever:

  • At du ikke kan støtte på benet efter et vrid eller fald
  • Hurtig hævelse eller blå mærker lige efter skaden
  • Et “knald” i knæet, læggen eller akillessenen
  • At et led låser eller giver efter under dig
  • Synlig fejlstilling eller meget kraftige smerter
  • Følelsesløshed, kraftnedsættelse eller feber
06Priser

Hvad koster behandling af sportsskader?

Ved en skade anbefaler vi 75 minutter første gang, så der er tid til test, behandling og en plan. Ved ømhed og spændinger efter træning er 45–60 minutters sportsmassage ofte nok.

Behandling45 min.60 min.75 min.90 min.
Musculupati® Anbefalet–899 kr.1.049 kr.1.149 kr.
Fysiurgisk massage549 kr.699 kr.799 kr.899 kr.
Sportsmassage599 kr.749 kr.849 kr.949 kr.

Vi er RAB-registrerede. Nogle sundhedsforsikringer giver tilskud – du betaler hos os og søger selv refusion bagefter. Læs mere om RAB og tilskud.

07Spørgsmål

Spørgsmål om sportsskader

Skal jeg stoppe med at træne?

Sjældent helt. Oftest kan du fortsætte med justeret træning, mens skaden bliver bedre. Vi hjælper dig med at finde ud af hvad og hvor meget.

Hvad gør jeg de første dage efter en akut skade?

Aflast det skadede område, hold det højt og undgå at presse igennem smerte. Når det værste er overstået, er gradvis bevægelse vigtigere end hvile. Ved kraftig hævelse eller hvis du ikke kan støtte, skal du til læge.

Behandler I forstuvninger og fibersprængninger?

Ja, når lægen har udelukket brud eller større skader. Vi hjælper med behandling og genoptræning, så du kommer sikkert tilbage.

Kan I hjælpe med min træningsplan?

Ja. Vejledning i træning er en fast del af vores behandling. Emil har en bachelor i idræt og sundhed og træner selv løb og Hyrox på højt niveau.

Hvor ofte bør jeg få sportsmassage?

I perioder med meget træning booker mange fast hver 3.–4. uge. Læs mere om sportsmassage.

Skal jeg have en henvisning, og kan jeg få tilskud?

Nej, du behøver ingen henvisning. Du kan booke online eller ringe på 42 65 60 56. Vi er RAB-registrerede behandlere, og nogle sundhedsforsikringer giver tilskud – du betaler hos os og søger selv refusion bagefter.

E&R

Skrevet af Emil og Rasmus, CORE. Begge er uddannede musculupater og RAB-registrerede behandlere. Emil har en bachelor i idræt og sundhed. Rasmus har særligt fokus på samspillet mellem nervesystem, psyke og krop.

Kom tilbage til træningen – book på Østerbro

CORE Musculupati & Performance · Collinsgade 8, kld. tv · 2100 København Ø
Mandag–fredag 8–18 · få minutters gang fra Østerport Station