Dine oplysninger

Privatlivspolitik

Her kan du læse, hvilke oplysninger vi gemmer om dig, når du booker en tid, kommer til behandling eller besøger corestudio.dk, og hvad du kan gøre, hvis du vil se eller slette dem.

Dataansvarlig
Core Studio ApS, CVR 46180240
Collinsgade 8, kld. tv, 2100 København Ø
42 65 60 56 · core@corestudio.dk

Når du booker en tid

Du booker gennem vores bookingsystem EasyPractice. Vi får dit navn, din telefon og din mail samt hvilken behandling og hvilket tidspunkt du har valgt. Vi bruger oplysningerne til at holde styr på din aftale, sende dig en bekræftelse og en påmindelse og tage imod betaling.

Efter dit første besøg sender vi dig en sms med et link, hvor du kan skrive en anmeldelse på Google, hvis du har lyst.

Når du kommer til behandling

Vi er RAB-registrerede behandlere og skal derfor føre journal. I journalen skriver vi det, du fortæller os om dine gener, din træning og dit helbred, hvad vi har testet, og hvad vi har gjort i behandlingen. Det er helbredsoplysninger, og dem behandler vi fortroligt. Vi har tavshedspligt.

Journalen ligger i EasyPractice. Kun Emil og Rasmus har adgang til den.

Mails fra os

Har du været hos os, kan vi sende dig en mail en gang imellem med en hilsen og et link til booking. Vi sender mails gennem Brevo. Du kan altid afmelde dig med linket nederst i mailen eller ved at skrive til os.

Når du skriver eller ringer

Skriver du til core@corestudio.dk, gemmer vi mailen, så længe det er nødvendigt for at svare dig og for at holde styr på en eventuel aftale eller et gavekort.

Når du besøger hjemmesiden

Hjemmesiden bruger cookies. Nogle er nødvendige, for at siden virker. Statistik- og marketingcookies sætter vi kun, hvis du siger ja i cookiebanneret.

  • Google Analytics viser os, hvordan siden bliver brugt, fx hvilke sider der bliver læst.
  • Google Ads og Meta Pixel (Facebook og Instagram) viser os, om vores annoncer fører til besøg og bookinger.
  • Google Maps viser kortet over klinikken. Kortet vises først, når du har sagt ja.

Du kan altid ændre dit valg. Læs mere i vores cookiepolitik.

Hvem vi deler oplysningerne med

Vi sælger aldrig dine oplysninger. Vi bruger nogle leverandører, der opbevarer eller behandler oplysninger på vores vegne:

  • EasyPractice: booking, journal, betaling og sms.
  • Brevo: mails.
  • Simply.com: drift af hjemmesiden og vores mail.
  • Google og Meta: statistik og måling af annoncer, kun hvis du har sagt ja til cookies.

Google og Meta kan overføre oplysninger til USA. De er tilsluttet EU-US Data Privacy Framework, som EU har godkendt som grundlag for overførslen.

Hvor længe vi gemmer oplysningerne

Journalen gemmer vi så længe, reglerne for RAB-registrerede behandlere kræver det. Regnskabsbilag som kvitteringer gemmer vi i fem år, fordi bogføringsloven kræver det. Andre oplysninger sletter vi, når vi ikke længere har brug for dem.

Dine rettigheder

Du har ret til at:

  • få at vide, hvilke oplysninger vi har om dig, og få en kopi af dem
  • få rettet forkerte oplysninger
  • få slettet oplysninger, når vi ikke længere skal gemme dem
  • gøre indsigelse mod, at vi bruger dine oplysninger, fx til mails
  • få dine oplysninger udleveret, så du kan tage dem med til en anden behandler

Skriv til core@corestudio.dk eller ring på 42 65 60 56, så hjælper vi dig.

Er du utilfreds med, hvordan vi behandler dine oplysninger, kan du klage til Datatilsynet.

Senest opdateret 9. oktober 2026.