Rygsmerter og lændesmerter Behandling på Østerbro i København
Lænden, der er øm, når du rejser dig fra skrivebordet. Ryggen, der strammer efter en dag med børn på armen eller en tur i fitness. Smerter, der har været der så længe, at du er begyndt at bevæge dig anderledes. Hos CORE på Østerbro tester vi, hvordan din ryg bevæger sig, behandler manuelt og giver dig en plan for at gøre den stærk igen.
Sådan beskriver vores klienter deres rygsmerter
Rygsmerter i lænden er det, flest danskere går til lægen med. For langt de fleste er smerterne ikke tegn på en skade, men på en ryg, der er blevet overbelastet eller for lidt brugt. Typiske beskrivelser er:
Øm efter lang tids siddende
Det strammer i lænden, når du har siddet stille, og det tager tid at rette sig op.
Stiv om morgenen
Ryggen skal “varmes op” de første 20 minutter efter, du er stået op.
Ondt ved at bøje eller løfte
Opvask, støvsugning og at løfte børn eller indkøb mærkes i lænden.
Det kommer og går
Gode og dårlige perioder skifter – og de dårlige kommer ofte i travle uger.
Spænding på begge sider
Musklerne langs rygsøjlen føles hårde og ømme at trykke på.
Træning er blevet svær
Dødløft, squat eller løb gør ondt, så du er begyndt at springe øvelser over.
Hvorfor gør lænden ondt?
Ryggen er stærk og lavet til at bevæge sig og bære. Rygsmerter handler derfor sjældent om én skade, men om hvordan ryggen bliver belastet over tid. Hos de fleste spiller tre ting ind:
For lidt bevægelse
Mange timers siddende arbejde giver en ryg, der er stiv og ikke vant til at arbejde. Det gør den mere følsom, når den endelig skal.
Belastning, ryggen ikke er klar til
Flytning, en ny træningsform eller små børn – når belastningen stiger hurtigt, kan ryggen reagere.
Stress og søvn
Kroppen holder mere spænding, når du er presset og sover dårligt. Det kan forstærke smerterne. Læs om spændinger og stress.
Sådan behandler vi rygsmerter på Østerbro
Ved rygsmerter handler behandlingen om mere end massage. Vi ser på, hvordan ryggen bevæger sig og bliver brugt i din hverdag.

- 1
Vi tester
Vi tester, hvordan du bøjer, strækker og drejer ryggen, ser på hofter og bækken og finder ud af, hvilke bevægelser der udløser smerten.
- 2
Vi behandler
Vi behandler lænd, balde og hofter med dyb massage, triggerpunktsbehandling, ledmobilisering og eventuelt akupunktur.
- 3
Vi vejleder
Du får øvelser, der styrker ryg og hofter, og råd om bevægelse i hverdagen – så du får mod på at bruge ryggen igen.
Hvilken behandling passer til dine rygsmerter?
Musculupati®
Vores anbefaling, når smerterne har stået på længe eller kommer igen. Test, behandling og øvelser i én.
Læs om musculupati →Fysiurgisk massage
Når lænden primært er spændt efter en periode med meget siddende arbejde.
Læs om fysiurgisk massage →Sportsmassage
Når rygsmerterne hænger sammen med træning – fx tunge løft, løb eller Hyrox.
Læs om sportsmassage →Fire råd til en ryg, der gør ondt
Bevægelse er medicin
Gå, cykl eller svøm hver dag. Ryggen har bedst af at blive brugt – også når den gør lidt ondt.
Styrketræning virker
Øvelser for ryg, mave og hofter to til tre gange om ugen har god dokumentation mod tilbagevendende rygsmerter.
Veksl mellem stillinger
Der findes ingen perfekt siddestilling. Den bedste stilling er den næste – skift ofte.
Bøj gerne ryggen
Det er ikke farligt at bøje ryggen, når du løfter. Ryggen er bygget til det – den skal bare vænnes til det gradvist.
Hvornår skal du til læge først?
De fleste rygsmerter er ufarlige. Kontakt din læge – eller 1813 med det samme – hvis du oplever:
- Føleforstyrrelser i skridtet eller besvær med vandladning og afføring
- Kraftnedsættelse eller tiltagende følelsesløshed i benene
- Smerter efter et fald eller en ulykke
- Feber, uforklarligt vægttab eller tidligere kræftsygdom
- Konstante smerter, der ikke ændrer sig med stilling og er værst om natten
- Første gang, du får rygsmerter efter 50-årsalderen, og de ikke går over
Hvad koster behandling af rygsmerter?
Første gang anbefaler vi 75 minutter, så vi kan teste ryg, hofter og bækken grundigt. Til opfølgning er 60 minutter ofte nok.
Vi er RAB-registrerede. Nogle sundhedsforsikringer giver tilskud – du betaler hos os og søger selv refusion bagefter. Læs mere om RAB og tilskud.
Spørgsmål om rygsmerter
Hvornår er rygsmerter kroniske?
Man taler om langvarige rygsmerter, når de har varet mere end 12 uger. Også langvarige smerter kan blive bedre med den rette kombination af behandling, bevægelse og træning.
Skal jeg have taget en scanning?
Det er sjældent nødvendigt. Scanninger viser ofte forandringer, som også findes hos mennesker uden smerter. Din læge vurderer, om det er relevant.
Er det farligt at løfte med rund ryg?
Nej. Ryggen kan sagtens tåle at bøje. Det vigtige er, at du vænner den gradvist til den belastning, du udsætter den for.
Hvad er forskellen på rygsmerter og hold i ryggen?
Hold i ryggen er pludselige, akutte smerter. Rygsmerter bruges om smerter, der har stået på i længere tid eller kommer igen. Læs om hold i ryggen.
Kan massage hjælpe mod rygsmerter?
Massage er en del af behandlingen. Vi kombinerer den med øvelser og råd om, hvordan du belaster ryggen i hverdagen.
Skal jeg have en henvisning, og kan jeg få tilskud?
Nej, du behøver ingen henvisning. Du kan booke online eller ringe på 42 65 60 56. Vi er RAB-registrerede behandlere, og nogle sundhedsforsikringer giver tilskud – du betaler hos os og søger selv refusion bagefter.
Skrevet af Emil og Rasmus, CORE. Begge er uddannede musculupater og RAB-registrerede behandlere. Emil har en bachelor i idræt og sundhed. Rasmus har særligt fokus på samspillet mellem nervesystem, psyke og krop.
Gener, der ofte hænger sammen med rygsmerter
Få hjælp til din ryg på Østerbro
CORE Musculupati & Performance · Collinsgade 8, kld. tv · 2100 København Ø
Mandag–fredag 8–18 · få minutters gang fra Østerport Station
